NYE KROPSLIGE ERKENDELSER
En uge, hvor vi lader dansen føre os ind i nærvær – til kroppen, sanserne og bevægelsens eget sprog.
En invitation til at gå dybere ind i din dansende undersøgelse og hente nye erfaringer og færdigheder til din personlige groove, dans og udtryk.
Fra dette sted, hvor vi dykker ned i vores egen dans og bringer den ud i rummet, vil vi lege med samskabelse – hvordan vi kan forblive forbundet til vores egen rytme og personlige uftryk, mens vi danser sammen med én, to eller flere andre.
Den dansende undersøgelse vil udfolde sig gennem blandt andet Gaga-klasser og Gaga-sproget, som hjælper os med at åbne for flere fysiske sansninger og kvaliteter i kroppen, når vi bevæger os.
Vi vil også arbejde med Fascial Flow-metoden, som forbinder os med kroppens bindevæv og inviterer til bevægelse og liv fra de dybere lag i os.
Derudover vil vi udforske improvisationsøvelser med fokus på komposition og samskabelse – i par, trioer og grupper. Vi vil også blive blidt udfordret med moderne danseteknik, hvor vi møder fastlagt koreografi, og hvor fokus vil være at blive ved med at lytte til de fysiske sansninger og kvaliteter inden for de givne rammer.
Kom, som du er. Alt, du behøver, er nysgerrighed og lysten til at bevæge dig.
Vi mødes i dansen – varmt velkommen
Les mer og tilmeld dig her:
https://johanborups.dk/sommer-dans-og-gaga/